En nem måde at give din strik nyt liv er at tilføje en omgang frynser. Du kan tilføje dem uden du skader din striktrøje, så du kan altid pille dem af igen hvis du ændrer mening.
Vi er ikke de eneste der elsker frynser - faktisk er de lidt over det hele lige nu.
Så hvorfor ikke springe med på moden og have lidt sjov med frynser uden at skulle købe nyt - det er bæredygtig mode!
Du gør bare sådan her:


Vikl garnet om papstykket (mange gange!)

Klip langs den ene ende af papstykket for at få en masse stumper garn, der er lige lange.

Tag tre stumper garn.

Stik hæklenålen op i bunden af en maske.

Træk de tre tråde igennem.


Åbn den lille løkke der bliver dannet.

Og træk enderne igennem.

Stram til og så har du dit første sæt frynser.

Gør det igen..

Og igen og igen. Indtil du har tilføjet alle de frynser du ønsker.
For at lave frynsemønsteret på den lilla trøje skal du:
- Find midten af frontstykket og sæt en markør i den dybde du ønsker bunden af dit V.
- Sæt en markør raglanstriberne ca. 2 cm fra kraven.
- Sæt frynser i en lige linje mellem markøren i raglanstriben og midten - brug evt. en strikkepind og markører til at finde linjen.
- Gentag til den anden side for at danne et V.
- Gentag derefter det hele på begge ærmer.