Hvad kommer først når du skal i gang med et nyt strikkeprojekt? Har du allerede et garn i tankerne eller måske endda i gemmerne? Har du en favorit fiber eller skal du altid prøve noget nyt næste gang? Her vil vi gennemgå de mest almindelige fiber og deres egenskaber samt give nogle eksempler på vores yndlingsgarner.
Hvilke fibre skal jeg vælge?
Garn fremstilles af tekstilfibre. Det kan være animalske, vegetabilske, regenererede eller syntestiske.
Der findes et utal af garner, spindetyper, fibre, producenter og hensyn du kan tage med i overvejelserne når du vælger garn til et nyt projekt.I Danmark findes flere garnforhandlere som opkøber restpartier og sælger ud til gode priser. Hvis det ikke er vigtigt for dig at garnet kommer fra en specifik producent kan du f.eks. besøge garnspecialisten (dette link er et annoncelink - læs mere om hvad det betyder her).
Animalske pels-fibre tæller uld, alpaca, kamel, geder mf. De animalske pels-fibre har typisk nogle attraktive naturlige egenskaber som dyret de kommer fra har glæde af. Fibrene er ganske forskellige men langt de fleste virker isolerende og varmeregulerende – for det har dyret brug for. Det lader huden ånde, men kan for nogen føles kras mod den bare hud. Der er stor forskel på blødhed imellem de forskellige dyrefibre. Den naturlige elasticitet i pelsfibre gør at uld er rigtig godt for nybegyndre idet det trækker sig sammen og giver et smukt maskebillede med ganse lidt øvelse. Bio Shetland er et gots certificeret 100% økologisk uldgarn fra BC garn. Det er et godt eksempel på den rene traditionelle uldgarn. Du kan finde det her (annoncelink)
De vegetabilske fibre er bomuld og hør, mere eksotisk render man af og til på nellefibre og hamp. Bomuld findes i et utal af udgaver og kvaliteter. Det er super til krads-sensitiv hud, men er ikke særlig elastisk og kan være ret utilgivende overfor ikke top jævn strik. Hør har lidt mere struktur, det er typisk lidt stift men bødes efter vask. Du skal være opmærksom på at vegetabilske fibre kan være hårde for hænderne fordi de er uelastiske. Du kan ofte finde garner, som er en blanding af forskellige fibre, det kan afhjælpe stivheden i garnet, hvis det er en uld-bomuldsblanding frem for den rene bomuld. Der findes i øvrigt mange bæredygtige garner med vegetabilske fibre, både økologisk bomuld og genanvendt bomuld findes i mange afskygninger. Erika Knights Wild Wool indeholder 15% viskose udvundet af neldefibre. Det gør garnet blødere og mere holdbart end den rene uld. Du kan finde Wild Wool her (annoncelink)