Somerville Sweater
Når du klikker køb bliver du sendt ind i vores opskriftsprogram. Her er der gjort klar til designet, du skal bare angive dine mål. Du kan selvfølgelig også lege videre med designet, ændre strikkefastheden eller hvad du har lyst til.
Sweater med saddelskulder og ballonærmer med ekstra brede ribmanchetter.
Somerville Sweater er opkaldt efter den skotske matematiker og astronom Mary Somerville (1780-1872). Hun blev i sin samtid omtalt som dronningen af videnskaben.
Trøjen har 10 cm bevægelsesrum (ease), ballonærmer og 12 cm brede ribkanter på ærmerne.
Jeg er 162cm høj, og min Somerville Sweater har et rygmål på 49 cm. Den er strikket i VIP og silk mohair fra Lana Gatto begge i farven 8876.
Strikkefastheden er 25 masker og 32 pinde pr. 10 x 10 cm på pind 4. Jeg har et brystmål på 91 cm (dvs. trøjen har overvidde 101 cm) og jeg brugte 6 nøgler af hver garnkvalitet svarende til ca 140 g silk mohair og 280g VIP. Du må beregne lidt mere eller mindre garn afhængig af dit brystmål. Se evt. vores garnberegner for at få et estimat af garnforbruget.
Trøjen strikkes oppefra og ned og halsudskæringen formes med vendepinde.
Trøjen tilpasses dine mål. Dem kan du få hjælp til i vores måleguide.
Strikkeopskriften er på dansk og sendes som pdf-fil via email.
/Agnes
Skab dit eget design med udgangspunkt i Somerville Sweateren!