Nordvest Hue
Når du klikker køb bliver du sendt ind i vores opskriftsprogram. Her er der gjort klar til designet, du skal bare angive dine mål. Du kan selvfølgelig også lege videre med designet, ændre strikkefastheden eller hvad du har lyst til.
Nordvest huen er en helt kort hue med glatstrikket puld og ombukket ribkant i dobbeltrib (2r, 2vr). Den er lidt i familie med Nordvest Sweateren. De deler strikkefasthed, garn og samme korte pasform.
Huen strikkes nedefra og op i et stykke. Opskriften tilpasses dine mål. Dem kan du få hjælp til i vores måleguide. Huen har en strikkefasthed på 17 masker og 22 pinde pr. 10 x 10 cm på pind 5,5.
Der er brugt ca. 40g af et restpartigarn (red garnet - brug resterne :-) ), jeg havde liggende. Det er en blanding af uld og kunstfibre med et let fluffy og rustikt udtryk og en løbelængde på 100m/50g. Jeg har et hovedmål på 57 cm. Du må beregne lidt mere eller mindre garn afhængig af dit hovedmål og garnets beskaffenhed.
Strikkeopskriften er på dansk og sendes som pdf-fil via email.
/Agnes