Kamille Kimono
Kamille Kimono er en del af vores vejkantsflora kollektion. Kollektionen er skabt i samarbejde med MosterMoster garner. Kimonoen er en lang cardigan
uden knapper. Den har saddelskuldre, fronten går ned i et dybt V og de vide ærmer er 3/4 lange.
Den er perfekt over en kjole om sommeren men kan også bruge over en langeærmer om vinteren. Den har godt med plads i de 15 cm bevægelsesrum (ease).
Jeg er 169 cm høj, og min Kimono har et rygmål på 85 cm - læg dertil 3 cm krave. Den er strikket i en enkelt Tiyarik, en lækker fluffy blanding af suri alpaca (72%), merino uld (22) og polyamid (4%) fra MosterMoster.
Jeg har strikket den luftig på pind 8 med en strikkefasthed på 12m x 18p (ribkanter på pind 6,5). Jeg har et brystmål på 91 cm (dvs. kimonoen har en overvidde på 106 cm) og jeg brugte 6 nøgler. Du må beregne lidt mere eller mindre garn afhængig af dit brystmål.
Strikkeopskriften du modtager er unik og beregnet til netop dine mål. Kimonoen strikkes oppefra og ned og ud i et. Til slut opstrikkes knapstolpen. Opskriften er på dansk og sendes som pdf-fil via email.