Gertruds Cardigan
Når du klikker køb bliver du sendt ind i vores opskriftsprogram. Her er der gjort klar til designet, du skal bare angive dine mål. Du kan selvfølgelig også lege videre med designet, ændre strikkefastheden eller hvad du har lyst til.
Gertruds Cardigan har saddelbærestykke og v-hals. Den har 7 cm ease og neutrale 4cm brede ribkanter. Knapperne er fine håndlavede unika knapper fra Kazuri Scandinavia.
Strikkefastheden er 14 masker hhv. 19 pinde pr. 10 x 10 cm på pind 6. Garnet er en lykkelige blanding. Der er tale om en grundtråd Harmony fra LaLa Berlin (annoncelink) brugt i Agnes Curie Sweater, og en florlet følgetråd - den skønne Alpaca-silke fra Berthes.dk brugt i Kiras Germain Cardigan. Det var egenlig ikke planlangt men de to tråde var lige i samme nuancer - og sammen var de helt perfekte - og kombinationen er så blød.
Gertruds Cardigan vejer lige omkring 135g. Jeg har brugt lige omkring 100 gram Harmony og 35 gram Alpaca-silke. Gertrud er 120cm høj og har et brystmål på 67cm. Det fulde rygmål på cardiganen er 42cm. Du må berenge lidt mere/mindre garn alt efter størrelsen på den pode du skal strikke til.
Cardiganen strikkes oppefra og ned og ud i et. Til slut opstrikkes knapstolpen. Opskriften tilpasses din podes mål. Dem kan du få hjælp til at tage i vores måleguide. Strikkeopskriften er på dansk og sendes som pdf-fil via email.
/Kira