Teststrik Herresweater og cardigan
Opdateret - der er nu fuldt hus på denne runde! Vi får løbende brug for testere i efteråret så følg med her, på instagram eller i vores strikkepanel. Tak fordi du kiggede forbi.
Vi søger teststrikkere til test af raglansweater og cardigan til herrer.
Vi har valgt, hvilket garn der skal strikkes i og et par designfeatures. Vi sponsorerer garnet, men du må gerne selv vælge farve. Herunder følger en beskrivelse af de designs, vi ønsker strikket. Der er stadig mange valgmuligheder i ærmer, antal masker i raglanstriben samt ribbredde i manchetter og kropafslutning - dem kan du selv vælge.
Hvis du tænker - det passer næsten men ikke helt på det jeg gerne vil, så må du gerne skrive alligevel. Det kan være det er noget, vi gerne vil være med til.
Hvis du vil være med, så send en mail til info@almaknit.com med den sweater du vil strikke (A-D) samt et par linier om, hvem du er og hvorfor du gerne vil teste hos os.
Vi forventer at starte op i løbet af uge 40 (afhængigt af garnleveringstider). Deadline for teststrik er 7. November.
Vi ser frem til at arbejde sammen med dig.
Vi annoncerer på siden når vi har fundet de teststrikkere vi har brug for. Der kommer hele tiden flere test - så hold endelig øje, hvis det ikke lige gik denne gang.
Agnes & Kira
Raglan sweater med rund hals
|
|
Raglan cardigan med rund hals
|
|
Raglan sweater med rullekrave hals
|
|
Raglan sweater med tæthals hals
|