Rock & Roll Hausfrau x AlmaKnit
Normalpris
50,00 kr - 50,00 kr
Inklusiv moms.
Når du klikker køb bliver du sendt ind i vores opskriftsprogram. Her er der gjort klar til designet, du skal bare angive dine mål. Du kan selvfølgelig også lege videre med designet, ændre strikkefastheden eller hvad du har lyst til.
Jeg ønskede mig en alsidig bluse, som skulle være let som en sky og som passede ind i min garderobe af jeans og højtaljede nederdele. Den skulle også være enkel i udtrykket, og så skulle den have AlmaKnits vildt flotte saddelskulder!
Blusen er cropped og let oversized, og det smarte er, at den strikkes oppefra og ned, så du selv kan bestemme længden. Ærmerne er 3/4-ballonærmer, og jeg synes, at det gør den utrolig let at style. Den er let og luftig, så den kan både gå over skjorten, men under jakke og over den fine sommerkjole på en kølig aften.
Jeg har strikket i to tråde klassisk silk mohair fra Stofdepotets mohairbar. Løbelængden matcher de fleste andre silk mohair derude. Jeg valgte at holde begge tråde i samme farve, men jeg synes, at blusens meget enkelte design også egner sig til håndfarvet silk mohair, hvor garnet for alvor for alvor kan få hovedrollen. Jeg brugte lige omkring 140g. Du kan prøve AlmaKnits garnforbrugsberegner, men vær opmærksom på at når blusen både er cropped og med 3/4 ærmer, kan du godt skære omkring 30% af det beregnede forbrug af.
Strikkefastheden er 22m/31p på pind 4, men hvis du vælger at bygge videre på mit design i AlmaKnits program (med byg videre knappe), så kan du ændre strikkefastheden (og designet) som du ønsker.
Astrid / @rocknrollhausfrau / www.rocknrollhausfrau.dk