Hedvigs Sweater
Når du klikker køb bliver du sendt ind i vores opskriftsprogram. Her er der gjort klar til designet, du skal bare angive dine mål. Du kan selvfølgelig også lege videre med designet, ændre strikkefastheden eller hvad du har lyst til.
Hedvigs Sweater er oprindeligt en juletrøje, men tiden har vist at den er aldeles brugbare også udenfor højtiden. Som noget ganske unikt har Hedvig den faktisk på (!), og moren er lige ved at smelte. Det er ret fedt at strikke til børn, når de så også tager trøjen på 😍
Sweateren har saddelskuldre, ballonærmer og en ombukket krave i rib. Der er lidt oversize og har godt med ease (12cm), så der er plads til en bluse indenunder. Rygmålet billedet er 46 cm og Hedvig er 125 cm høj.
Strikkefastheden er 22 masker og 30 pinde pr. 10 x 10 cm på pind 4. Jeg har strikket i Klompelompe Merinoull fra Sandness (annoncelink). Det er et tykt og solidt garn som ikke kradser og grundet sin superwashbehandling er ret velegnet til børnetrøjer - og så fåes det i nogle vildt flotte farver 🌈 Jeg har brugt 7 nøgler. Gode og lidt billigere garnalternativer er Drops Merino Extrafine (annoncelink), Viking Garn Merino (annoncelink) eller Hjertegarn Vital Uldgarn (annoncelink).
Den strikkes oppefra og ned, og tilpasses din podes mål. Dem kan du få hjælp til at tage i vores måleguide.
Strikkeopskriften er på dansk og sendes som pdf-fil via email.
/Kira