Dream strikke-team

Vi har så mange ideer og drømme og kun 4 pinde. Vi har derfor brug for hjælp. 

Vi vil bygge et strikke-dreamteam af dygtige opstrikkere. Medlemmerne skal hjælpe os med at strikke eksempeldesigns og nye features op så vi kan tilføje endnu flere features i designprogrammet. De skal også give indspark og konstruktiv feedback til vores process, opskrifter og koncept.

Hvis du kommer med på vores hold, vil du løbende blive kontaktet med opstriksmuligheder, som du kan tage stilling til efterhånden. Du binder dig altså ikke til noget konkret. De konkrete designs vil være fastlagte fra starten, men der vil også fra tid til anden være mulighed for designmæssige friheder for dig. 

Helt konkret skal du:

  • Strikke vores design op i en størrelse med brystmål 90-95 cm.
  • Følge en opskrift som måske kommer i etaper eller på noteform.
  • Notere løbende og udførligt når du løber ind i dette og hint.
  • Sende den færdige strik til os.

Vi sætter stor pris på din indsats og vil gerne honorer den. Honorar aftales fra projekt til projekt.

Hvis det lyder som noget for dig, så skriv til os på info@almaknit.com med følgende:

  • 3 linier om dig
  • Et par billeder af strik du tidligere har lavet
  • Links til din(e) SoMe profil(er) - hvis du har sådanne (det er ikke et krav)

Vi glæder os til at høre fra dig.